Den er god nok - junior er på vej. En 75 mm guldklump ligger og hygger sig i Helles mave. Om den har en fremtid i mountainbikeverden, det ved jeg ikke, men dens aktivitetsniveau lå under ultralydsscanningen på højde med sin fars.
Ja, det er ganske korrekt, der er ikke kommet mange indlæg på min blog den seneste tid. Derfor tager jeg konsekvensen heraf, og holder et lille break med bloggen. Jeg håber på at vende tilbage senere i år, men lige nu trækker jeg stikket ud, indtil lysten er vendt tilbage.
Mht. mit letvægtsprojekt, så kommer jeg næppe under de 8,5 kg som tidligere ønsket. Uden at gå for meget på kompromis med stivhed og holdbarhed, så ender min konkurrencebike lige omkring 8,7 kg, hvilket også er ganske tilfredsstillende.
Over and out
/Magnus Brinch Larsen
For første gang i år var jeg på landevejen. Jeg har været lidt tilbageholdende og påpasselig med den akavet sidestilling på landevejscyklen efter min diskusprolaps. Heldigvis var der ingen probs at all.
(Som altid, så er Team Pronghorn og HMTBK… SAT! 
)
(Team ride4fun blæser afsted langs metroen på “lorteøen”)
Fantastisk at køre med 40 km/h og lave rulleskift - selvom Team ride4fun, Team Pronghorn og HMTBK er konkurrerende hold, så kan vi godt træne sammen!
Tak for en god tur Morten og Michael.
3. afdeling af Ride4fun Dustcup blev afholdt i Tisvilde på den efterhånden ret velkendte og anvendte rute. Som sædvanligt var der lige lidt stress på inden jeg ankom til parkeringspladsen. Dels skulle cyklen lige vaskes og den langsomme trafik derop, gjorde mig da også lidt nervøs. Heldigvis for mig, så var starten udskudt 15 min pga. de mange tilmeldinger - over 400 ryttere!
En omgang på ruten for at være sikker på at det er den “normale” dustcup-rute, men også for lige at få pulsen op, så kroppen ikke får et chok når starten går.
Alt sammen meget vel, starten blev, i modsætning til sidste dustcup, forsinket yderligere et par minutter, men så gik det også over stok og sten (eller på grusvej). Der gik ikke lang tid, før rytterne fandt deres plads. Jeg lå selv i 3. felt på en position som nr. ca. 25. På den første stigning på loop’et kunne jeg mærke benene var gode, og fik kørt mig lidt op i feltet.
På første og anden omgang lå jeg alene og indhentede den ene rytter efter den anden. På singletrack delene kunne jeg holde et godt flow i cyklen og først på 3 omgang fandt jeg en tempopassende gruppe - bestående af Frederik Mørkebjerg (Team Rivette), Niels Bay Petersen (T-bikes) og Tomme Nielsen (Team New Ultimate-Kuota-KCNC).
(Tak til Jens Thomasberg for lån af billede)
Denne afdeling af dustcup skulle kun bruges som hård træning, hvorfor jeg også var ude og træne hård intervaltræning dagen før (åbenbart uden negative påvirkning???). Dermed passede det mig heller ikke vildt godt, at skulle ligge bag de andre i Sub-AT - alt skulle skydes af. Op foran og trække og køre mig selv i sænk.
2 omgange trak jeg de 3 andre ryttere rundt på ruten, og fik nok sagt “4 ryttere bagfra - højre/venstre om” ca. 100 gange - til sidst assisterede Frederik Mørkebjerg mig, da den korte sætning blive lidt for hård at sige
På sidste omgang ind mod mål angreb Niels efterfulgt af Tommy. På grusvejen fik de et hul på 15 meter, men da først vi kom ud på det løse sand og singletrack-delen, så følte jeg overskud og kunne “nemt” 
indhente dem. Niels fangede jeg dog aldrig, men det ville også ende ud i en absurd spurt de sidste 50 meter, og da min ene fod havde det med at klikke ud, samt langsomkørende ryttere, så ville det være direkte halsbrækkende at spurte - bare for at komme en placering længere frem.
Kom ind som nr. 15, hvilket jeg er vildt glad for. Faktisk er jeg ret overrasket over hvor hurtigt jeg har fået relativt meget power tilbage i benene - men jeg brokker mig ik’!
Motivationen og lysten er ved at komme tilbage 
I søndags dannede Århus MTB og Silkeborg MTB rammerne om Shimanoligaens 2. afdeling. Rigtig mange havde taget turen fra hele Danmark for at deltage i motion- og eliteklassen. Undertegnede stillede op i eliteklassen med start kl. 14.00.
Der var derfor rigeligt med tid til at komme fra København til Silkeborg - om man vil: “Danmarks mountainbikers paradis” Kl. 9 mødtes Kenneth Vedsted (Team Ride4fun (motion) og DMK (DCU)), Morten Krogh (Team DMK) og jeg selv (Team Ride4fun (motion) og DMK (DCU)) for at pakke bilen og trille derover.
Jeg var selv ret spændt på, hvad Silkeborg og Århus kunne diske op med at tekniske finurligheder af spor. Sidste år tryllede de en yderst teknisk rute frem til et DCU-løb, hvor jeg faktisk kørte et af mine bedste resultater hjem … nogensinde. Des mere teknisk… og til tider sindsygt, jo mere nyder jeg det
I år var ingen undtagelse - de jyder ved hvad rigtig mountainbike er. Som vores guide Genci fra Andalusien ville sige “Some massive drops” and “funny uphills”. Normalt plejer man, at kunne finde en kørselslinie ned at skråningen sådan inden man når til kanten, men i Silkeborg skal man faktisk ud over kanten, før man kan se sporet… og så går det ellers bare én vej. At nogle af de vildeste drops så også var tæt pakket med skrå rødder, gjorde ikke lige frem oplevelsen dårligere. Kort sagt - tekniske nedkørsler som ikke findes på Sjælland.
Med et løb på omkring 2 timer, hvor det kun går op og ned - og det er altså pivskid klinge når det går op, så var min taktik helt klar fra begyndelsen: På den her rute var det muligt at køre sig i sænk på den halve tid - og der skulle derfor disponeres. Og specielt i mit tilfælde, da jeg stadig er i opbygningsfasen efter min diskusprolaps, og mangler masse af råstyrke. Mit pulsur bestemte derfor hastigheden op ad bakkerne.
Starten gik og næsten alle overhalede mig. Den første kilometer gik op og op ad en grusvej. Efter 500 m., var der allerede nogle uheldige ryttere, som havde overvurderet deres kondi og måtte næsten stå stille på grusvejen. Herefter kunne jeg stille og roligt forsætte mig eget løb og indhente en efter en.
På 2. omgang lå Kasper og Karí fra Team DMK og Kenneth Vedsted (Team ride4fun og DMK) på mit baghjul, og foran en fra Roskilde. Mange ryttere gav sig 100 % op ad bakkerne, og havde derfor ikke meget overskud til de tekniske passager, hvor man med fordel kunne passere stående i pedalerne. Jeg lavede et hurtigt ryk på en hullet strækning, fik et godt flow i cyklen, hen til en af de vilde nedkørsler. På under 20 sekunder havde jeg slået et hul på næsten 10 sekunder.
Herefter disponerede jeg på opkørslerne, hvor de bagfrakørende kom nærmere, på toppen kunne jeg holde tempoet og trække fra igen, og på nedkørslerne hentede jeg flere sekunder til de forankørende.
På 5. omgang forcerede jeg dog ikke til den bagfrakørende rytter, på nedkørslerne, der var det en kamp for at hænge på - Klaus Nielsen. Den røde danmarksmester trøje kom som et lyn bagfra og jeg blev lappet. Faktisk lidt ærgeligt, for jeg havde overskud og disponeret til en 6. omgang.
Jeg er dog fuld tilfreds med min 25. plads i det enormt stærke felt. At jeg kan køre et DCU-løb på næsten 2 timer (heraf 45 min i AT), med så mange højdemeter, kun 3 måneder efter en diskusprolaps… det kan jeg vist ikke brokke mig over.
Til næste afdeling af Shimanoligaen i Vejle er målet at køre mig i top 20, hvilket jeg mener er meget realistisk, hvis jeg kan forsætte med den gode genoptræning.
Kenneth Vedsted fra teamet kom ind 20 sekunder efter på en 26. plads
Keld Pedersen kørte i motions- og H40-klassen og fik en flot 4. plads
I mangel på billeder, har jeg valgt at linke til to videoer:
og
Bike Radar VeloNews Mountainbike Action BikeMag Martin Rommedahl Casper Saltoft Thomas bundgaard